SARTH MEETS: Johan Fuglsang

SARTH MEETS: Johan Fuglsang

SARTH MEETS is a series of conversations with voices we admire — diving into how they shop, what guides their choices, and how they define their personal style. We ask about ethics and responsibility, yes — but also about impulse vs. intention, wardrobe rituals, and where they go when they’re actually looking to buy something.
Back to blog

Johan Fuglsang er grundlægger og drivkraften bag Uniform (Garments) — et københavnsk brand forankret i skarp minimalisme og hverdagsnytte.

"Jeg designer til det liv, jeg lever, men også til det liv, jeg gerne vil leve."

Som 28-årig designer, distribuerer og driver han næsten alle dele af brandet selv og skaber et univers defineret af rene linjer og en kompromisløs vision.

Med base på Nørrebro balancerer han byens energi med et raffineret formsprog, der hylder det underspillede og det essentielle, forankret i uniformer og arbejdstøj. Resultatet er en garderobe bygget på funktionalitet, enkelhed og en respekt for materialer og håndværk. Vi har mødt ham på SARTH kontoret til en snak om brandet, hans inspiration og hvem han designer til.

Hvad har du taget på i dag? 

Skjorten er min egen fra en tidligere kollektion. Jeg arbejder i Uniform med staples – altså basisvarer – og capsule-kollektioner, som jeg kalder "issues". Denne skjorte er fra et af dem. Den er 60% uld og 40% polyester, en gammel Dior-metervare med en fed struktur.

Det gode ved den er, at den aldrig skal vaskes. Den hænger fint på en bøjle og holder formen. Det er en cropped skjorte med en stor krave og mitered cuff (skråkantet manchet).

Bukserne er også mine egne, kaldet Akira Pants, lavet i tung engelsk canvas fra Brisbane Moss. Mine sko er Perigood, købt for 8 år siden og omsålet to gange. Kvalitet betaler sig virkelig. Sålen er syet på, ikke limet, så man kan skifte gummidelen, når den slides. Det gør skoene nemme at reparere, hvilket jeg værdsætter.

Min tank top er fra Cos, en polyblend, der fungerer bedst for mig. Den giver sig, men holder formen ved bevægelse. Sokkerne er fra NN i en dyb mørkerød. Jeg går meget i sort og hvid, men kan godt lide farvede sokker i loafers – Paddington-agtigt.

Smykkerne inkluderer en koralring og vintage-sølv fra Indien og Inger1928 på Instagram. Mit armbåd er et rubust sølvarmbånd i Cuban Link.

"Kvalitet betaler sig virkelig. Mine sko er otte år gamle og omsålede to gange — det gør mig gladere end at købe nyt."

Hvilket item repræsenterer dig bedst?

Bobby Sweateren. Jeg har tænkt længe og tænker meget over den. Jeg elsker Andersen Andersen rullekrave strik, men den er ofte for varm. Bobby Sweater fungerer både under jakke og som polo, den er en let bomulds strik, nem at holde og vaske, og har et signatur design med kort længde og lang ribkant.

Da jeg var yngre, var det mere ekspressivt. Jeg lavede ting, som jeg i dag ville kalde lidt overdesignet. Men de ting, jeg allerbedst kan lide, er ret simple i konstruktionen, med små detaljer – "if you know, you know" – som gør det spændende.

Jeg bruger ofte gammelt militærtøj eller uniformer som grundform, og så tilføjer jeg detaljer for at gøre det mere contemporary. Tidligere måtte det være ekspressivt og on-trend, nu fokuserer jeg på versatilitet. Det er modsætningen til lejlighedstøj – det skal kunne bruges i mange sammenhænge og være nemt at holde, da jeg har en dynamisk livsstil.

Jeg havde engang nogle fine tynde uldbukser, men efter to gange brug var de ødelagt, fordi man sidder på trappesten i byen. Derfor er genkendelighed og funktionalitet vigtige elementer i alt, jeg laver. Mit signatur er brede silhuetter, cropped styles og bløde snitlinier.

Hvad former din designstil og hvordan er processen for dine designs?

Jeg er inspireret af fransk arbejdstøj – de målte skindjakker og travail – og japansk nyfortolkning af amerikansk arbejdstøj med lækker kvalitet. Generelt ligger inspirationen meget i vintage, men klassiske heritage brands kan blive for tunge eller hypermaskuline for mig. Derfor tager jeg referencerne og gør dem friskere og yngre.

Hvis jeg skal highlight en tid der inspirere mig, er det 50’erne til 70’erne med nogle elementer fra 90’erne.

Jeg har i to kollektioner som jeg løbende arbejder på:

Staples – 8-14 styles, omdrejningspunktet for brandet, som jeg udvikler løbende uden at udskifte.

Issues – deadstock-capsule-kollektioner til nørder, som mig selv, med ubeskårne deadstock-materialer, trims og knapper. Det giver mulighed for at teste idéer og arbejde med interessante materialer, som måske kan indgå i Stables senere.

For staples vil jeg helst have monomaterialer. Hvis det er en blend, skal det bidrage til holdbarhed. Det retfærdiggør brugen af syntetiske fibre. De fleste Staples er 100% monomaterialer.

På deadstock kan der være lidt mere fleksibilitet, men monomaterialer prioriteres stadig. Eksempelvis denne skjorte er uld og polyester – strukturen solgte den for mig.


For staples ser jeg på ting, jeg har haft i 5+ år, og tænker, hvordan de kan forbedres.

For eksempel min jersey: Jeg elsker langærmet og basic t-shirts, men mange eksisterende basics findes allerede. Mit mål er at lave en basisstyle med mere udtryk og detaljer, i stedet for at lave helt plain designs.

Bukserne, fx Akira Pants, stammer fra ønsket om bedre holdbarhed og funktion – brede sorte jakkesætsbukser kunne ikke klare min livsstil. Jeg tilpasser designet til praktisk brug og detaljer, indtil det passer til min vision.

Go to item 1
Go to item 2
Previous
Next

Du taler meget om, at det skal passe ind i en dynamisk livsstil. Hvem designer du egentlig til, og hvem går i Uniform Garments?

Det er svært at snævre ind til én målgruppe. Generelt 25-45 år, kvalitetsbevidste, ofte urban professionals – som bevæger sig meget i hverdagen.

Der er også friluftstyper. Alle styles er unisex, så mange kan relatere til tøjet. Målgruppen går op i kvalitet og ofte også i, hvad de spiser – et overlap med en mere mindful livsstil.

Jeg designer til det liv, jeg lever, men også til det liv, jeg gerne vil leve. Tanken med staples er, at hvis jeg skulle tage ti ting med i en taske og backpacke i et år, hvad ville jeg tage med, så jeg ikke manglede noget? Det er de ting, jeg prøver at lave.

Selvom udtrykket kan være simpelt på mine designs, er der en konservativ respekt for tradition. Når jeg bruger gamle jakker og uniformer som inspiration, er det fordi, jeg vil respektere håndværket.

Jeg vil også give kærlighed tilbage til produktionsleddet og de mennesker, der arbejder med tingene. Mange er utrolig dygtige og har brugt lang tid på at blive eksperter.

Minimalismen i mit design afspejler også min livsfilosofi: fokus på de simple ting, som giver mening. På mine labels står der fx også "please take care of yourself", hvor jeg opfordrer til at gå udenfor, smile og spise ordentligt. Det handler om et stille, roligt liv med rolige værdier.

Hvad betyder ansvar for dig, både inden for og uden for modebranchen?

Ansvar handler om næstekærlighed og omsorg for omgivelserne – både fysisk, som ikke at tage for meget, og overført, som at være ordentlig mod andre.

Det handler også om eftertænksomhed: ikke at købe alt for nemt og acceptere, at ting ikke behøver være perfekte. Jeg opfordrer folk til at fokusere på simple ting – familie, kæreste, lokalområdet – og at bevare roen og glæden. Livets gode ting behøver ikke være luksus.

Mine samarbejdspartnere repræsenterer mine værdier. I Italien besøgte jeg en af deadstock leverandørerne. Deres varehus udenfor Firenze er fyldt med gamle, spændende metervarer – japansk og italiensk denim – og har en sjov, kreativ energi.

I Portugal er folk mere seriøse og professionelle, men alle, jeg arbejder med, skal kunne kombinere kvalitet og frirum. Detaljeorientering og kvalitetsbevidsthed er afgørende. Jeg kan ikke arbejde med nogen, der laver fast fashion eller uetisk produktion. Alle mine produktioner er i Europa.

Lea Rohe's Edit

1 of 14

Et mindeværdigt øjeblik som designer?

Jeg bliver mest stolt, når nogen køber mit tøj, som ikke kender mig eller kender til tøj. Eksempelvis en person på min fars alder, der vurderer produktet objektivt. Det gør mig mere stolt end, hvis det er venner eller unge, som allerede deler mine værdier.

At se nogen bruge mit tøj i virkeligheden, som jeg ikke kender, er det, der giver mig mest stolthed. Det handler om den umiddelbare forbindelse til produktet, ikke om kendisser.