SARTH MEETS: FREDERIKKE TOFTSØ

SARTH MEETS: FREDERIKKE TOFTSØ

SARTH MEETS: er en klumme, hvor vi møder prominente personer for at tale om, hvordan de shopper. Vi stiller spørgsmål om ansvar og etik inden for mode, men også spørgsmål om hvor de shopper, hvornår de shopper, hvordan de beslutter hvad de har brug for, og hvad de definerer som deres stil.
  

Navn: Frederikke Toftsø / Fredesblog
Beskæftigelse: Influencer og konsulent 

FREDERIKKE OM HENDES PERSONLIGE STIL

Kigger vi på et spektre fra komfortabel til dressed up, så befinder jeg mig typisk i ydrepunkterne.

Min stil er meget alsidig. Jeg kan godt føle at den er all-over-the-place fordi jeg både kan lide neutrale farver, sort, nedtonet, tusinde prints, høje sko og sneakers. Samtidig kan jeg også mærke at jo ældre jeg bliver, vender jeg mere og mere tilbage til ting jeg føler mig godt tilpas i, og det giver mig nok et praj om hvad min stil egentlig er.

Ofte har jeg en idé om et look, når jeg skal til særlige arrangementer, og så går jeg specifikt efter den vibe, men ellers går jeg altid efter noget komfortabelt. Kigger vi på et spektre fra komfortabel til dressed up, så befinder jeg mig typisk i ydrepunkterne. Jeg har altid gået meget i jeans, sneakers, t-shirts og blazer jakker. Det er ikke fordi det er min uniform, men det er de ting der altid fanger mig og de er mine staples i garderoben.

Jeg er blevet så gammel, tror jeg, at pasform er det vigtigste - afhængig af hvad det er. Kvalitet, materiale, om det kan vaskes, alle sådan nogle lidt mere praktiske ting betyder mere og mere for mig. 

FREDERIKKE OM TRENDS OG SHOPPING

"Jeg er en ekstremt velovervejet, reflekteret shopper." 

Nogle gange kan jeg godt blive forført af noget der er smart, men hvis det ikke sidder godt får jeg det ikke brugt.

Hvis jeg vælger at det her [stykke tøj] skal ind i mit liv og tage en plads i min garderobe, så skal jeg også bruge det. Jeg kan nærmest blive besat af ting, når jeg finder den helt rigtige pasform. F.eks. et par jeans, som de her [Tomorrow Denim Brown jeans]. Jeg er meget specifik med hvad jeg kan lide.

-

Lige nu er jeg tilbage i min Sex and the City era. Jeg har haft svært ved at forholde mig til serien og universet i nogle år, nok på grund af børn og familieliv, men nu har jeg fundet en energi omkring den [SATC] igen, og er nu startet forfra på serien. Det er gået op for mig hvor stor betydning den serie har haft generelt i modebilledet og på min egen opfattelse af hvad man kunne have på og ikke have på, hvad der så smart ud, og hvordan følelser, tøj og hvordan man har det hænger sammen. Det har været en stor faktor i mit liv løbende.

Den person jeg synes er mest smart, er en person jeg ser på gaden, som jeg ikke kan placere; jeg kan ikke se hvad personen arbejder med, jeg kan ikke sige hvor tøjet er fra, det er bare virkelig, virkelig smart. Håret er ikke sat, men heller ikke, ikke sat. Det er tit det look jeg går efter, når jeg tager tøj på. Den kvinde er en stor inspiration for mig. Det er ikke en specifik person eller type. Hun er overalt. Men det er svært at sætte en finger på hvad det præcist er der gør hende smart.

-

Jeg godt lide 90'erne, og jeg synes især Kendal Jenner og Hailey Bieber er gode til at samle op på nogle rigtige ting. Jeg kan godt blive helt obsessed omkring specifikke items og looks, f.eks. en sammensætning af de helt rigtige jeans med kitten heels.

-

Jeg er meget “dress for the occasion”.

Så selvom jeg ikke arbejdede som influencer, ville jeg stadig klæde mig på som jeg gør nu, hvor jeg klæder mig på efter hvad jeg skal.
Skal jeg til et møde, kan jeg godt finde på at tage en "forretningsblazer" på, men hvis jeg skal på legeplads med mine børn, kunne jeg aldrig finde på at tage en blazer på. Men det ville nok komme an på, hvad jeg så arbejdede med. Jeg har arbejdet med sneakers i 5 år, og der gik jeg i sneakers hver eneste dag. Fordi det var det miljø, jeg var i. Det ville nok påvirke mig på en eller anden måde, men jeg tror, min grundstil ville være det samme.

“Jeg både klæder mig på for den jeg er men også for hvem jeg gerne vil være.”

Afhængig af hvilken dag jeg har, så klæder jeg mig på efter det. Hvis jeg har det rigtig godt, så klæder jeg mig på efter det. Hvis jeg ikke har det helt på toppen, så kan jeg godt bruge min påklædning og mit tøj til at løfte mit humør eller sindstilstand og tænke "nu gør jeg lige noget her". Hvis jeg har det nedern, og også har nedern tøj på, så bliver det [humøret] hvertfald ikke bedre. Det er ikke fordi jeg så tager helt vildt fint tøj på. Men tøj jeg rigtig godt kan lide og hvor jeg har det rart, og hvor jeg føler jeg bare kan gøre det jeg skal gøre - så kan tøjet gøre en forskel for mit humør.
Så jeg vil sige, at jeg både klæder mig på for den jeg er men også for hvem jeg gerne vil være.

-

Jeg er en ekstremt velovervejet, reflekteret shopper. Det er meget sjældent jeg gør impuls køb. Det kan godt være det virker impulsivt og jeg kan også godt slå til når jeg ser noget, men det ville aldrig være noget jeg ikke havde overvejet i lang tid. Jeg shopper primært på Vestiaire eller DBA, hvor jeg hjerter favoritter og holder øje med dem løbende. 

FREDERIKKE OM FEJLKØB

Jeg gør stadig fejlkøb, og det irriterer mig sindsygt meget fordi, jeg bruger enormt meget energi på at tænke over, hvad jeg køber. Så prøver jeg at reflekterer over hvorfor det failede, hvorfor var det alligevel ikke et godt køb og hvad jeg kan gøre ved det. Så prøver jeg at bruge det specifikke item vildt meget, tage det på hver dag i en uge. Og så kan jeg faktisk finde ud af det ikke var et fejlkøb alligevel - så vokser vi på hinanden [tøjet og Frederikke].

FREDERIKKE OM ANSVARLIG MODE, ANSVARET SOM INFLUENCER OG PARTNERSKABER

 Ansvarlig mode for mig er at bruge det tøj jeg har, passe godt på det, vaske det ordentligt, reparere det hvis det går i stykker, sælge det videre hvis jeg ikke bruger det. Moussa Mchangama sagde på et tidspunkt i et interview "det mest bæredygtige er at bruge det tøj du har", det tænker jeg tit på. Men jeg kan stadig godt lide at tilføje nyt til min garderobe og jeg er lidt en tøj-samler.
Jeg har svært ved at skille mig af med det, fordi det har stor betydning og det er tøj jeg gerne vil bruge i mange år. Det kan godt ligge et halvt år uden at blive brugt, men det kommer altid tilbage. 

Jeg kunne aldrig finde på at lave en "clean out challenges" af min garderobe. Fordi jeg kan finde på at pakke ting væk og tage dem frem igen. Jeg har en følelse af at de ting jeg har, er ting jeg aldrig vil kunne få igen.

-

Jeg synes, at man som influencer selvfølgelig har et ansvar for, hvad man deler og formidler. Uden tvivl. Jeg kan selvfølgelig kun snakke fra mit eget udgangspunkt, og jeg forsøger at dele så ærligt, jeg kan, om at være en ung kvinde, der elsker mode, arbejder i modebranchen, samtidig også er forældre og har et familieliv og ting, der skal hænge sammen. Jeg har nogle idealer for, hvordan jeg helt klart ville synes, det var den fedeste måde at leve på, men jeg har også en virkelighed, som nogle gange ser anderledes ud.

Mit ansvar handler om mine egne vaner og handlemønstre. Det prøver jeg at formidle. Jeg kan godt lide tøj, og nogle gange køber jeg noget nyt. Jeg tænker meget over det, jeg køber, og nogle gange køber jeg noget brugt, og nogle gange sælger jeg noget. Jeg har samarbejdspartnere, som er modebrands, hvor deres forretning er at sælge tøj. Sådan er det nogle gange, og nogle gange er det noget andet. F.eks. samarbejdspartnere inden for affaldssortering eller forbrugerrådetænk, så det spænder hvidt og bredt på den måde.

Jeg bestræber mig på at være mit ansvar bevidst. 

-

Det, jeg håber, der kunne ske i modebranchen er, at der bliver lavet tøj i bedre kvalitet og bedre pasformer. Det, der er key er, at vi som forbrugere bliver bedre til at passe på vores tøj. Vi reparerer det og tager os af det som noget, der skal vare i virkelig lang tid. Og endda også selvom man måske har tænkt sig at sælge det videre, at man stadig passer på det. Det man også selv kan gøre er at stille virksomhederne til ansvar. Skrive, når noget er gået i stykker til kundeservice eller spørge, om det kan blive repareret. Have en dialog. Jeg tror, der er meget af det tøj der bliver solgt, hvor der f.eks. falder der en knap af, og så får man ikke lavet det. Eller en trøje der fnuller vildt meget og så ryger de over i en bunke, og man får det ikke brugt eller repareret. Hvorfor så ikke tage sig den tid at skrive til virksomheden og sige, at du har mistet en knap i skjorten, og om de har en ekstra.

Det her med at passe godt på vores tøj og reparere det er vigtigt. Jeg tror ikke, at der er så mange, der går til skrædder med deres tøj, fordi det er vildt dyrt. Og når du ikke har givet særlig meget for tøjet, så virker det fuldstændig ude af proportioner, at skulle betale 300 kroner for at få lavet det. Hvis det bliver mere tilgængeligt at kunne reparere og passe godt på sine ting, så synes jeg, at det er en positiv udvikling.
 

Følg med hos Frederikke Toftsø på Instagram

Read SARTH MEETS: CAROLINE PLUMMER

Back to blog

FREDERIKKE IS WEARING